Søg

Kvalitet og sikkerhed

Kvalitet og fødevarersikkerhed

En stærk kultur omkring kvalitet og fødevaresikerhed
Kvalitet og fødevaresikkerhed er vigtige indsatsområder for Good Food Group. Vores mål er at fremstille sikre fødevarer af høj kvalitet, som dækker kundernes behov og derved giver en høj grad af kundetilfredshed. Til sikring af dette, er arbejdet med opbygning af en stærk kvalitets- og fødevaresikkerhedskultur et vigtigt element. Good Food Groups medarbejdere uddannes løbende i fødevaresikkerhed og kvalitet, og vores medarbejdere har stor viden på området.

Vi arbejder hver eneste dag med at sikre fødevaresikkerhed gennem hele værdikæden, fra dyrkning af råvarerne til produktet ender hos kunden. For hver råvare og emballage vi anvender, laves en risikovurdering og kontrol, både af produktet og den virksomhed, der fremstiller det. Vores leverandører udvælges på baggrund af Good Food Groups leverandørgodkendelsessystem.

Standarder

Målsætning på kvalitetsområdet
Det er Good Food Groups målsætning at fremstille og markedsføre velsmagende fødevarer af ensartet kvalitet, som lever op til kundens forventninger, er autentiske, er sikre at anvende for forbrugerne og overholder gældende lovgivning samt aktuelle kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder.

Certificeringer

BRC og IFS
Good Food Group værner om kvalitet og fødevaresikkerhed og stiller krav til, at produktionsenheder er certificeret efter de strengeste fødevaresikkerhedsstandarder (BRC og/eller IFS).

BRC Global Standard for fødevaresikkerhed og IFS Food er anerkendte standarder inden for fødevarer med meget høje krav til fødevaresikkerhed, hygiejne, sporbarhed, kvalitetsstyring og fødevareforsvar. BRC og IFS er baseret på HACCP-principperne, som er rygraden i ethvert fødevaresikkerhedssystem.

Store Grundet Allé 71 7100 Vejle, Danmark - goodfood@goodfoodgroup.com - Telefon: (+45) 75 71 18 00