OM SKÆLSKØR FRUGTPLANTAGE

Passioneret frugt- og bærekspert siden 1899

Hos Skælskør Frugtplantage er vi specialister i frugt og bær. Det har vi været siden 1899, hvor Skælskør Frugtplantage blev etableret af brødrene Heilmann, og vores første frugtsaft blev solgt. Med afsæt i vores årelange erfaring og store kærlighed til råvarerne udvælger vi de bedste råvarer – og det kan smages i hvert enkelt produkt fra Skælskør Frugtplantage. Når nye produkter udvikles, er det stadig med afsæt i de gamle dyder og det gode håndværk. Vores skønne, farverige og velsmagende marmelader og frugtgrød i et hav af forskellige varianter er alle produceret i Danmark.

LÆS MERE OM SKÆLSKØR FRUGTPLANTAGE

ØKOLOGI

Smagen af ren natur

Hos Skælskør Frugtplantage dyrker vi den rene, naturlige smag med stor omtanke for naturen. Flere af vores produkter er således også mærket med enten det danske eller det europæiske økologimærke. Vi tilstræber at minimere brugen af konserveringsmidler og har fuld fokus på at fremhæve frugten og bærrenes naturlige smag og aroma.

STOLTE TRADITIONER

Kongelig hofleverandør

Hos Skælskør Frugtplantage har vi en stærk passion for at skabe marmelade og frugtgrød af højeste kvalitet. Vi bygger på en lang historie, hvor kvalitet og håndværk er dybt forankret i den måde, vi agerer på. Vi er derfor også stolte af, at vi siden 1960 er udvalgt til at være Leverandør til Det Kongelige Danske Hof – det er en titel, der forpligter, og som hvert 5. år tages op til genvurdering af hoffet. I alt 102 danske og 5 udenlandske virksomheder er i dag tildelt titlen som ”Leverandør til det Kongelige Danske Hof.”

vores brands

Brands til enhver smag