– naturlig, økologisk og velsmagende babymad produceret i Danmark.
Økologisk babymad er i høj vækst i hele verden, og med overtagelsen af aktiverne i Woodland Wonders Organics giver det os et stærkt fundament for værdibaseret mærkevaresalg på tværs af såvel nye som eksisterende markeder.
Produkterne (babygrød og frugtstænger) produceres allerede hos JAN Import i Hadsund som handelsvarer, men med overdragelsen får vi nu også rettighederne til Woodland Wonders Organics’ varemærke, designs, emballager og hjemmesider samt alle salgsaktiviteterne i Woodland Wonders Organics. Overtagelse sker officielt d. 1. februar 2021.
Woodland Wonders babygrød er fremstillet af sunde havreprodukter og lækker frugt – og intet andet – og adskiller sig fra konkurrerende produkter ved blot at anvende naturlige råvarer, havremel og tørret frugt, og har derfor en naturlig smag og næring uden at være stærkt forarbejdet.
Christina Hansen, grundlægger og tidligere ejer af Woodland Wonders Organics ApS, vil i forbindelse med overdragelsen af aktiviteterne tiltræde som produktchef for at sikre en problemfri overgangsfase og fremme vores brand/produkt/konceptudvikling inden for dette produktområde.
Woodland Wonders varemærket og produkterne har et stort salgs- og udviklingspotentiale, og vi tror meget på, at vi med overtagelsen kan skabe større værdi inden for vores nuværende sortiment af havre, korn og nødder.
Vores mål er at gøre det endnu lettere for dig at træffe de grønne, smagfulde valg, og derfor kan du her læse mere om vores grønne løsninger samt de forskellige mærkninger, som du finder på vores produkter og hvilken betydning det har for de enkelte produkter.
Good Food værner om kvalitet og stiller krav til at produktionsenheder er certificeret efter de strengeste fødevaresikkerhedsstandarder. Læs mere om vores mangeårige produktion herunder.
Vi er sammen på en rejse. En rejse der handler om at skabe de bedste madoplevelser. Det gør vi ved at være nysgerrige på nye muligheder og passionerede omkring morgendagens fødevarer.