Tilberedning

Dej
Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og olie. Rør grahamsmel i og rør til en klisteret dej, tilsæt hvedemel,
til en fast dej. Lad dejen hæve i 30 minutter.

Fyld
Kog linserne som anvist på posen og hæld vandet fra i en sigte.
Pil løg og hvidløg, skær de to slags løg i små tern.

Varm en pande med lidt olie og rist løgene af. Vend linserne op i og rist let af.
Tilsæt chunky salsa og vend godt rundt.

Ælt dejen igennem og rul den ud på et meldrysset bord til en 1 cm tyk firkant på 30 x 20 cm.

Fordel linsefyldet på dejen, læg grillede peberfrugter og grillede auberginer ovenpå og drys med oliven.
Rul til en lang pølse på den lange led. Skær i tykke skiver på 4 cm. Sæt sneglene i smurte muffinsforme
og bag dem i en 180° C varm ovn i 15-20 minutter.

Tip: Kom en skive tørret skinke på de færdigbagte stykker, eller drys dem med parmesan.