Dalby Mølle fremstiller havregryn og andre relaterede kornprodukter. Møllens speciale er dampkogte, valsede og skårne kornprodukter. Der produceres havregryn både til private label brands og til vores egne brands. Til alle produkter tages der udgangspunkt i det uforarbejdet korn.
Møllens historie startede allerede tilbage i det 15. århundrede, hvor den fungerede som en kornvandmølle for bønderne i området. De nuværende bygninger er fra 1857 med om- og tilbygninger i 1980’erne.
Fremstillingen af havregryn begyndte i 1930 og man har siden da udvidet produktporteføljen betydeligt. Hoveddelen af de producerede produkter består af økologisk havregryn til Danmark, Tyskland og Grønland, mens glutenfrie havregryns- og hirseprodukter produceres i større og større grad.
Hos Dalby Mølle er der altid et stort fokus på miljøet omkring os. Senest har man gennemført et energibesparende projekt på produktionsapparatet, som sparer miljøet for et elforbrug på 720.000 kilowatt-timer om året.
Den smukke natur omkring Dalby Mølle er højt prioriteret, derfor var man også med til at få bygget en ny stryg ved Dalby Mølleå, der skal hjælpe fiskene længere op i å-systemet for at gyde. Det færdige projekt stod færdigt i 2009, hvor der blev lavet en serpentinerstryg på 550 meter og gennemsnitlig fald på 1,25 procent.
Idyl 26 DK-6000 Kolding
Dalby Mølle ligger i naturskønne og idylliske omgivelser ved Kolding. Du finder møllen på adressen:
Idyl 26 6000 Kolding Danmark
På lokationen i Hadsund har der tidligere været bl.a. marmelade og grød-produktion, som senere blev flyttet til fabrikken i Tårs. Efterfølgende er fabrikken dels blevet anvendt som lager, og dels som pakkeri af havregryn, müsli og andre tørvarer samt produktion af Woodland Wonders babymad.
Good Food Group fabrikken I Hadsten importerer og pakker et bredt udvalg af blandt andet økologiske og konventionelle tørrede frugter, nødder og frø af høj kvalitet til både detail og foodservice.
På Good Food Groups fabrik i Polen produceres der forskellige produkter indenfor frossen frugt, frosne grøntsager, marmelade og survarer.
Good Food Groups fabrik i Aulum er en af Skandinaviens største honningproducenter. På fabrikken produceres og tappes alt lige fra konventionelle, økologiske og fairtrade-honninger samt agavesirup til detail, catering og industri.
På Good Food Groups fabrik i Haugesund produceres der forskellige produkter inden for juice og marmelade.
Vores mål er at gøre det endnu lettere for dig at træffe de grønne, smagfulde valg, og derfor kan du her læse mere om vores grønne løsninger samt de forskellige mærkninger, som du finder på vores produkter og hvilken betydning det har for de enkelte produkter.
Good Food værner om kvalitet og stiller krav til at produktionsenheder er certificeret efter de strengeste fødevaresikkerhedsstandarder. Læs mere om vores mangeårige produktion herunder.
Vi er sammen på en rejse. En rejse der handler om at skabe de bedste madoplevelser. Det gør vi ved at være nysgerrige på nye muligheder og passionerede omkring morgendagens fødevarer.