Vi har sammensat et koncept til dig der gerne vil være med til at give din kantine et grønt drej. Ind i fremtiden, hvor vi allerede nu ved, at det drejer sig om at spise mere planterigt og ansvarligt i forhold til både klima og sundhed.
Mundens følesans reagerer naturligt på hårde elementer, og det betyder, at vi er gode til at opfange, når noget er sprødt. Det er dermed også en ønsket konsistens at tilføre, da den nemt opfattes i munden.
Samtidig behøver sprøde elementer ikke at indgå i store mængder – det kan blot være et lille drys nødder eller kerner, der giver noget tekstur i en ret.
Du kender sikkert allerede de nye kostråd til måltider, hvor principper som fx flere bælgfrugter og gerne mere end 100 gram om dagen, flere af de umættede fedtsyrer, kornprodukter, nødder og frø er med til at minimere kødforbruget.
Det betyder, at grønne og planterige råvarer er og bliver vores foretrukne råvarer og basis for fremtidens kost. Derfor kan du her på siden lade dig inspirere til at gå i en mere grøn og ansvarlig kantineretning – og tage dine kantinekunder med på den grønne kantinerejse. Undervejs vil du støde på velsmagende måltider og menutips.
For det er vigtigt at gøre sig umage for at få de planterige råvarer til at spille så godt sammen, at velsmagen kommer tydeligt frem, så god smag og godt med grønt er kantinens pejlemærke.
Hos Good Food Group vil du møde nogle af tidens allerhotteste råvarer, når vi byder på bælgfrugter som butterbeans og kikærter, mandler, nødder og kerner, umættede planteolier, kornprodukter som bulgur, quinoa og couscous, vegansk mayo, grøntsager og frugtfyldige råvarer, der alt i alt er fundamentet for flere grønnere måltider, der både er smagfulde, kontrastfyldte og planterige.
Grøntsager og frugt skal fylde mere. Lad grøntsager og frugter udgøre mindst 1/3 af alle måltider. Husk de vigtige, mørkegrønne grøntsager (fx kål, broccoli, grønne bønner m.m.). Lad gerne grøntsager og frugt indgå i alle måltider.
Bælgfrugter skal tilbydes oftere end kød. Gerne mindst 100 g bælgfrugter om dagen. Mængden af kød bør begrænses, og i stedet anbefales det fortsat at byde på rigeligt med sæsonfisk.
Kornprodukter er vigtige i det grønne køkken. Til denne gruppe hører også bulgur, couscous og den proteinrige quinoa. Vælg fuldkornsrige kornprodukter, da de indeholder godt med kostfibre.
Fedtstoffer skal helst være umættede. Brug flydende planteolier frem for animalske og faste fedtstoffer. For at få nok af de gode fedtsyrer anbefales det at bruge godt med nødder og frø, fordi de også indeholder umættede fedtsyrer, der har en sundhedsgavnlig effekt. Det anbefales at bruge nødder og frø i mindst 2 ud af dagens 5 måltider.
Mælkeprodukter og ost bør bruges i moderate mængder.
Smager maden ikke af så meget, spiser vi mere. Indeholder maden umami, er det med til at begrænse overspisning. Summa summarum så vil vi fremadrettet se en stigende lyst og interesse for de plantebaserede råvarer og især de grønne proteiner.
Mange kantiner ser et stort udviklingspotentiale i at gøre maden og menuerne mere plantebaserede, præcis som da vi omlagde til økologi, reducerede madspild – og nu i det grønne køkken.
Du kender sikkert budskabet om ikke at spise for meget, hvilket kan være et stort issue i en kantine, der fx kører med buffetservering – og hvor kundernes arbejdsdag langt fra er slut og overmæthed derfor er uønsket. At undgå overspisning til frokost er vigtigt i mange kantiner.
For at undgå netop dette kan du bruge haps- og mini-tankegangen i alle dine måltider. Fokuser på at gøre portionsstørrelserne mindre og gå op i at sammensætte og tilsmage maden, så det øger spiseoplevelsen. Det kan du fx gøre via smagspaletten ved at balancere det søde, det bitre, det syrlige, det salte og umamigivende og ved at tilføre ekstra konsistensgivende bløde og sprøde elementer.
At bruge fisk i maden kan være en god måde at få kantinens kunder til at spise mindre kød
Ifølge de officielle kostråd skal vi huske at spise 350 g fisk om ugen, hvoraf 200 g skal være fed fisk som fx sild, laks, makrel og ørred. Men al fisk tæller og faktisk anbefales det, at vi spiser fisk to gange om ugen til hovedmåltid. Grunden til, at vi skal spise mere fisk, er, at de er rige på proteiner, omega-3 fedtsyre og vitaminer, som styrker kroppen og hjernen.
At bruge fisk i maden kan være en god måde at få kantinens kunder til at spise mindre kød. I Danmark er vi et kystland – og til trods for det spiser vi stadig ikke fisk nok.
Skriv dine kontaktoplysninger i formularen nedenfor og modtag eller download vores KerneSund katalog, hvor du kan gå på opdagelse i spændende tendenser, finde inspiration til grønne kantinemenuer, få tip til mindre madspild og masser af lækker inspiration til, hvordan du kan bruge vores produkter i dit køkken.
Indtast dine detaljer nedenfor og modtag vores katalog
Mange tak for din henvendelse. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vores mål er at gøre det endnu lettere for dig at træffe de grønne, smagfulde valg. Derfor kan du her læse mere om vores grønne løsninger samt de forskellige mærkninger, som du finder på vores produkter og hvilken betydning, det har for det enkelte produkt.
Good Food værner om kvalitet og stiller krav til at produktionsenheder er certificeret efter de strengeste fødevaresikkerhedsstandarder. Læs mere om vores mangeårige produktion herunder.
Vi er sammen på en rejse. En rejse, der handler om at skabe de bedste madoplevelser. Det gør vi ved at være nysgerrige på nye muligheder og passionerede omkring morgendagens fødevarer.