Vi har gjort os umage for at ramme en særlig vigtig tendens. Så du kan byde på noget for en enhver smag, der på en hurtig måde kan løfte dine serveringer. For en af tidens vigtigste tendenser er, at dine gæster elsker nydelse! Kort sagt: Når dine gæster går ud for at spise, er de på konstant jagt efter nydelse, hygge og komfort.
Undersøgelser viser, at vi alle har en forkærlighed for mad, der forkæler os – især det, der er cremet og blødt, fordi det giver en eftertragtet kontrast og smidighed til det, der er sprødt, knasende og fast. For ligegyldigt hvad du serverer, skal det føles behageligt, lækkert og nydefuldt i munden.
Undervejs kan vi naturligvis ikke komme uden om ”den gode smag”. Det skal være nemt at smagsdreje, løfte og optimere med smage, der både kan tilgodese det søde og det salte køkken samt dine gæsters ca. 4.500 smagsløg, der bare venter på at blive forkælet med netop det søde, det salte, det syrlige, det bitre og det umamigivende.
Comfort food er mad, der vækker minder om barndom, familie eller bare gode stunder. Det er mad, der giver tryghed og skaber en feel-good stemning. Det er retter og spisesituationer, der skaber hygge og danner ramme om det gode selskab mellem venner og familie. Og det er en ukompliceret og enkel madstil, der er helt nede på jorden – altså, som når mad er bedst og bare smager lækkert, godt og gerne af mere.
Comfort food har fået fodfæste i de seneste par år, og kan i dag ses på flere og flere menukort. Begrebet stammer oprindeligt fra USA og kan på dansk oversættes til simpel hyggemad, nydemad eller komfortmad, der bare venter på at forkæle den, der spiser det.
– med et overload af det, dine gæster jagter: smovs, knas, smagsboost og meget mere nydelse…
Et sortiment, der:
Den cremede konsistens er for de fleste ret attraktiv. Man mener, det skyldes, at det ofte er fedt, der giver den cremede fornemmelse. Det er derfor vores urmenneskes foretrukne konsistens, fordi det fede og cremede pr. definition indeholder mange kalorier og dermed har været med til at sikre overlevelsen.
Den cremede konsistens er tit forbundet med fx fede mejeriprodukter, mayonnaiser og cremer, og det kan være den primære konsistens i fx desserter. Her giver det netop mening at supplere en cremet dessert med fx noget sprødt – det kan være mandlerne i risalamanden eller makronerne på en æblekagen med flødeskum.
Prøv fx Chili-mayonnaise fra Svansø, som er en cremet og godt krydret mayonnaise med god chilismag. Den giver et spicy løft til mange forskellige retter og fungerer også fint som dip. Den er nem at dosere fra sprøjteflasken og er velegnet i både sandwich og salater.
Svansø Aioli er en cremet aioli, som er lavet på mayonnaise med eddike og rørsukker samt smagt til med hvidløg for at få den rigtige aiolismag. Aioli fungerer godt som tilbehør til pommes frites, grøntsager, kød og kartofler og er samtidig ideel i sandwich, bagels og salater samt til fisk og skaldyr.
Mandler, hasselnødder, cashewnødder og valnødder. Der er nok af forkælelse at vælge imellem, når dine gæster går på jagt efter grønne snacks eller sprøde indslag, der fx kan stille den lille sult, serveres på siden eller indgå i mad for at give god energi og knas, der kan høres, når det tygges. Derudover tilhører mandler og nødder gruppen af populære, plantebaserede superfoods. Her har vi samlet nogle kolde facts, så du ikke er i tvivl om, at de samlet set er værdifulde at tilbyde dine gæster og bruge med rund hånd i en travl hverdag.
Husk de populære superfoods Mandler, nødder, kerner (og også olivenolie) kan beskrives som ”Super Sunde Super Foods” – blandt andet fordi de indeholder umættede fedtsyrer, som kan hjælpe med at nedsætte kolesteroltallet og modvirke åreforkalkning.
Mandler, nødder og kerner indeholder også en høj mængde vegetabilsk protein (de såkaldte grønne proteiner), vitaminer, fibre og mineraler, som kan hjælpe med at forebygge hjertekarsygdomme og styrke immunforsvaret.
Mere sprødt og knasende Et sprødt og knasende islæt stimulerer tygningen af mad, idet det øger tyggemodstanden. Den sprøde konsistens kan vi finde i rå grøntsager som fx blomkål og gulerødder, men også i form af mandler, nødder, kerner, croutoner og ristet brød.
Sprødheden er ekstra ønskværdig i sammenhæng med blødt. Det kan være sprøde grøntsager med en blød og cremet dip eller pommes frites, som er sprøde på ydersiden og bløde indeni. Eller i en salat med pasta og tomat, hvor du kan savne noget mere knasende – det kunne fx være croutoner, mandler, solsikkekerner eller andre kerner, som gør salaten mere spændende og varieret at spise
Sprødt kræver blødt Den bløde konsistens er en kærkommen tilføjelse som supplement i fx en knasende, sprød salat. Her kan du med fordel tilsætte noget blødt i form af frugt – enten frisk, moden frugt eller frugt, som er bagt, grillet eller stegt for at få smag og sødme til at træde mere frem. Også bær har ofte en både blød og saftig konsistens og er egnede som et blødt element.
Ost er en anden vej at gå. Her kan bløde oste som fx gorgonzola, ricotta, flødeost, frisk gedeost mv. tilføre noget blødt til maden, hvilket er velkendt i både salater, på bruschetta og i sandwich.
En ekstra smagsgiver Honning kan bruges som en smagsforstærker og et krydderi, som både kan anvendes i det søde og i det salte køkken – og med en helt fantastisk virkning. Ideelt bør honning stå ved siden af salt, peber og eddike – lige ved hånden i køkkenet.
Med Jakobsens produkter får du en ekstra smagsgiver til dine retter. Hvad end du leder efter en kraftfuld honning til honningglasering, en sød og mild akaciehonning til dine dressinger, et sødemiddel til desserten eller en god, cremet blomsterhonning til brunchserveringen, så finder du det her.
Ren natur Alt honning smager langt fra ens – der findes utroligt mange forskellige honningtyper. Var du klar over, at der er rigtig mange faktorer, som spiller ind på både smagen og farven af din honning?
Honningens farve kan variere fra næsten hvid til sort afhængig af hvilke blomster, bierne har samlet nektar fra. Lyse honninger er ofte milde, mens mørke honninger typisk har en mere kraftfuld smag. Der er mange tusinde slags honninger, som stammer fra forskelligartet nektar som for eksempel lavendel, akacie, eukalyptus, lyng og orangeblomst.
Konsistensen på honning er fra naturens side flydende, men den vil efter et stykke tid begynde at krystallisere og få en mere fast konsistens. Forholdet mellem de forskellige sukkerarter i honningen afgør, hvor hurtigt honningen bliver fast.
Skriv dine kontaktoplysninger i formularen nedenfor og modtag eller download vores GastroService-katalog, hvor du kan gå på opdagelse i spændende tendenser og få masser af lækker inspiration til, hvordan du kan bruge vores produkter i dit køkken.
Indtast dine detaljer nedenfor og modtag vores katalog
Mange tak for din henvendelse. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vores mål er at gøre det endnu lettere for dig at træffe de grønne, smagfulde valg. Derfor kan du her læse mere om vores grønne løsninger samt de forskellige mærkninger, som du finder på vores produkter og hvilken betydning, det har for det enkelte produkt.
Good Food Group værner om kvalitet og stiller krav til, at produktionsenheder er certificeret efter de strengeste fødevaresikkerhedsstandarder. Læs mere om vores mangeårige produktion herunder.
Vi er sammen på en rejse. En rejse, der handler om at skabe de bedste madoplevelser. Det gør vi ved at være nysgerrige på nye muligheder og passionerede omkring morgendagens fødevarer.